Om os

Om Stald NorDen

Stald NorDen er et ridecenter beliggende mellem Holstebro, Struer og Skive, i udkanten af Vinderup. Vi har et stort ridecenter, med bl.a. indendørs 20*40 ridehal med spejle og nyt vandingsanlæg, to udendørs ridebaner, store og lyse bokse til hestene samt vinter- og sommerfolde. Se evt. faciliteter under “opstaldning”.

Beliggenheden gør, at vi er tæt beliggende på både skov med mange og lange ridestier, samt fjorden/stranden.

Vi købte stedet i 2014, med visionen om at skabe et sted, hvor der er plads til alle ryttere, på alle niveauer. Det synes vi selv, vi er kommet godt i mål med. Vi har både skovtursryttere, pensionerede heste, dressur, spring og western ude ved os. Godt miljø for hest og rytter er vor 1. prioritet!

Stald NorDen er et stort privat ridecenter, men vi prioriterer, at vi ikke har så mange heste i opstaldning. Det gør, at vi har mere ro og tid til hver enkelt, græs hele sommeren samt god plads i ridehallen. Der er ingen rideskole hos os, så hallen er altid ledig.

Herudover har vi salgsheste, typisk PRE eller Lusitanoer, avlshingste samt opdræt af Parson Russel Terrier hvalpe. Vi er registreret opdrætter via DKK.

Vil du gerne vide mere om os?

Har du nogle spørgsmål? Vi tilbyder forskellige former for opstaldning i vores skønne stald, salg af PRE og Lusitano samt opdræt af Parson Russel Terrier hvalpe. Tag kontakt til os via kontaktformularen eller ved at ringe til os.

Du kan også følge med på vores Facebook-side for seneste nyheder, salg og events.